Det tror jeg nu ikke du og din familie gør. Ihvertfald ikke her i sommer månederne hvor vejret har vist sig fra den dejligste side og livet udendørs er ren paradis. Men når nu hverdagen starter med job og skole, og vejret udenfor bliver lidt mørkere og køligere, så tror jeg at ipad, mobil, pc og tv vil lokke hos de fleste familier. Også hjemme hos os, selvom vi prøver på bedste vis at begrænse tiden bag skærmen så bliver det næppe til meget natur i hverdagen. Men så er det godt vi har weekenden.

Her i ferien faldt jeg over en undersøgelse som Gallup har lavet fra Danmarks Naturfredningsforening, som gav mig lidt at tænke over. https://www.dn.dk/nyheder/bedsteforaeldre-born-skal-have-meget-mere-natur/

Jeg vil i løbet af efteråret arrangere nogle ½ dags arrangementer for børn/forældre og bedsteforældre, hvor vi går ud i skoven og laver frokost på bål og hygger os. Vi finder på en leg eller noget vi skal se eller gøre. Høre en historie fra gamle dage, lave natur foto konkurrence, samle svampe eller andet. Natur dagene er tænkt som inspiration til hvad I selv kan gøre i weekenderne derhjemme. I er selvfølgelig velkomne til at tage med flere gange, det ville være hyggeligt. Jeg sørger for alt det praktiske, I skal bare møde op med en drikkedunk med vand.

De første to planlagte arrangementer er for bedsteforældre og børn.
Søndag 16. september kl. 11-15
Lørdag 22. september kl. 11-15

Håber vi ses!

Christina