Året er 1906. 14-årige Thomas og 21-årige Karen nærmer sig en stor granitsten i skoven bag deres barndomshjem, Rungstedlund. Deres far har begået selvmord nogle år forinden, og nu vil de to børn indgå en højtidelig pagt. Som faderen vil de forfølge de oplevelser, der gør livet enestående. Det løfte kommer til at præge dem resten af deres liv.

Følg med igennem skoven og op på stenen. Sådan indleder Tom Buk-Swienty Tommy og Tanne:
http://www.gyldendal.dk/artikler/tommy-og-tanne-gratis-uddrag

Lidt tilfældigt faldt jeg over beskrivelse af bogen på Gyldendal – den fangede mig straks og jeg blev grebet at nysgerrighed om jeg mon kunne finde den store granitsten der skulle befinde sig i Folehaveskoven..
Vores datter Karoline lærer for tiden om Karen Blixen i skolen, så hun var hurtigt frisk på idéen om at gå på “jagt” efter stenen og resten af familien var heller ikke svære at overtale. Men hvor var stenen?

Gyldendals uddrag fra bogen gav flere ledetråde
Bøgekrat syd for Frisen engen
På toppen af en bakken med udsigt over engen

På Naturstyrelsens hjemmeside fandt jeg et kort over Folehaveskoven og ganske som beskrevet var Lille Frisen eng markeret. Senere fandt jeg ud af, at engen var blevet genetableret i 1996. Jeg tænkte over hvor det kunne være og at bøgekrattet med tiden nok var blevet til skov, det kunne se helt anderledes ud i dag. Men ud fra ledetrådene og kortet havde jeg en ret god idé om hvilken bakketop der kunne være tale om.

Jeg kunne ikke komme hurtigt nok afsted næste formiddag. Vi bor et par hundrede meter fra Folehaveskoven som vi kender rigtig godt, og det tog os under 15 min at finde stenen. Udsigten over engen var dog væk fordi træerne havde vokset sig store, men granitstenen lå dér på toppen af bakken med en fin flad top. Altså hvad vi tror er stenen. Stenen ser ikke så stor ud, men 111 års nedfald af blade og grene har givetvis dækket den godt.

Vi havde en skøn dag i skoven og følte historiens vingesus af en sej og stærk kvinde, der i den grad udlevede sine drømme.

“Glem aldrig, Tommy, at det er sådanne øjeblikke, sådanne følelser, der giver livet mening”.
Ikke Tommy og Tanne, men Peter og Karoline på granitstenen 111 år senere..
Kan du finde stenen ?